|
Forskning i syn og synstræning
Hjælp til at finde dokumentation og forskningsresultater
Synet er en af de mest udforskede sanser, og alligevel kender vi kun en lille del af dette fantastiske sansesystem. Synstræning har været praktiseret i mere end firs år, og er det til trods forblevet næsten ukendt for det danske sundhedsvæsen. Metoderne er veldokumenterede fra optometriens egne undersøgelser (hovedsaglig i USA) og solidt underbygget af især ny forskning i neurologi og neuropsykologi.
Hvis man vil finde dokumentation, er det første problem på vejen at kende nogle brugbare søgeord. Uden disse vil søgeresultaterne ikke være fyldestgørende, og da øjenlæger og optometrister ikke har helt samme terminologi, vil en øjenlæge udfordres når han eller hun vil søge efter dokumentation på feltet. Det samme vil selvfølgelig gælde de som ønsker selv at klarlægge et synsproblem, og derfor følger her nogle faglige termer i engelsksproget udgave. Det vil ikke være muligt at finde meget materiale på dansk, da også dansk forskning hovedsaglig publiceres på engelsk.
Begrebet synstræning kaldes oftest for "Vision Training" eller VT. Nærliggende er også Visual training og vision therapy. Udøverne er optometrists, behavioral optometrists, neurodevelopmental optometrists og vision therapists.
Nogle af de hyppigste synsproblemer er Convergence insufficiency eller Convergence infacility, som betyder træghed eller utilstrækkelig indaddrejning af øjnene under næropgaver, og Accommodation infacility eller insufficiency, som er utilstrækkelig akkommodationsevne i relation til opgaven. Begge disse har betydning ved læringsproblemersom er synsrelaterede (Learning Related Vision Problems-LRVP)
Almindeligt kendt er også amblyopi eller "dovent øje", som kaldes Amblyopia eller "Lazy eye, samt skelen eller tropi som hedder Strabismus eller Tropia. Skelen forekommer i mange afarter. Esotropia er inadskelen, exotropia er udadskelen. Alternerende (skiftesvis på det ene og det andet øje) er alternating eso- eller exotropia, afhængig af om det skelende øje drejer ind- eller udad. dertil kommer forskellige kendetegn som siger noget om problemets årsag, men det bliver for omfattende at beskrive i almindeligt sprog.
Som du kan se er der en del problemer forbundet med at søge oplysninger om dette kæmpestore emne, så derfor tilbyder Synsplejeklinikken hjælp til at finde relevante søgeord udfra dit diagnosticerede problem. Du er velkommen til at ringe eller sende en mail, så vil vi hjælpe med de mest nærliggende søgeord på den foreliggende baggrund. (kontakt klinikken )
Vi kan selvfølgelig ikke tilbydestore resourcer til formålet, men vi føler også en vis forpligtelse til at sprede viden om tilgængelig forskning i synstræning, behandlings- og undersøgelsesmetoder.
I forbindelse med en undersøgelse på klinikken vil du selvfølgelig få de oplysninger, der vedrører dit synsproblem forklaret med det samme.
|