Hovedpine med synsrelationer

Hvilke hovedpiner kan have synsrelationer?
Hvorfor opstår de?
Hvad kan man gøre for at afhjælpe dem?

Hovedpine er et udbredt problem med mange mulige årsager. Ofte forbliver netop årsagen uafklaret, og patienten må lejlighedsvis eller vedvarende søge medicin eller anden lindrende behandling. Et kardinalpunkt ved varig helbredelse for hovedpine er som ved førstehjælp: "STOP SKADEN!"

Synsproblemer er en hyppig men ikke særlig kendt årsag til hovedpiner. Hvis synsskarpheden er normal og brydningsfejl ikke forefindes, frikendes synet normalt som hovedpinevolder - en lidt forhastet konklusion, som jeg vil forklare nærmere i løbet af denne artikel.

Jeg vil her koncentrere mig om de visuelle relationer . De patologiske tilstande er lægens bord og jeg forudsætter i det følgende at sygdomstilstande enten er udelukkede eller under behandling i forvejen.

Hvilke hovedpiner kan have synsrelationer?
Synsrelationer findes ved flere forskellige typer hovedpine. Vær opmærksom på at der sagtens kan være "blandingsproblemer" hvor der er flere årsager involveret, men at dette ikke bør afholde dig fra at tage hånd om dem du kan, også sideløbende med anden behandling i koordineret indsats. Alt for mange venter unødigt på at få problemet løst fordi man kun tager en ting ad gangen, og er der flere erkendte årsager bør de alligevel alle elimineres. Kan det gøres parallelt, spares patienten for ubehag i den vundne tid.

Her er nogle kategorier jeg støder på

• Belastningsinduceret spændingshovedpine
  
• Hovedpine på grund af synsfejl
  
• Skadeinduceret spændingshovedpine
  
• Migræne

Belastningsinduceret spændingshovedpine forårsaget af visuelt krævende arbejde er meget hyppig blandt skoleelever, kontorpersonale og computerbeskæftigede. Patienten påtager sig, ubevidst eller tvungent, opgaver der overstiger hans eller hendes visuelle formåen. Resultatet er forsøg på ergonomiske tilpasninger der tilsyneladende letter opgaven. Det kan være ændret hovedstilling, læse- eller arbejdsafstand samt en række andre reaktioner. Hvorfor så hovedpine? Jo, - Fælles for disse tilpasninger er at de ikke tilgodeser symmetri og arbejdsvilkår for skeletmuskulaturen og derfor fremprovokerer spændinger. Typisk er spændinger i ryg, skuldre og nakke, med hovedsmerter til følge.

Hovedpine på grund af synsfejl optræder når brydningsfejl i forvejen belaster organismens kompensationsmuligheder. Er der tale om synsreducerende mangler opdages disse sædvanligvis og kompenseres med briller. Sværere er det hvis synsskarpheden ikke er reduceret. Da kræves en optometrisk analyse med nogle særlige belastningsprøver for at afgøre om belastningen er af en sådan størrelse, at den må formodes at være anledning til hovedpinen. Samme problemstilling gælder ved samsynsproblematikker. Hvis koordinationen mellem de to øjne er bare let nedsat, reducerer dette patientens funktionspotentiale mere eller mindre drastisk, afhængig af hans eller hendes opgaver og forudsætninger. Samsynsproblemer afstedkommer også belastningsinduceret spændingshovedpine.

Skadeinduceret spændingshovedpine skyldes funktionstab på grund af neurologiske eller muskulære skader. Forskellige hjerneskader der afstedkommer synstab, dobbeltsyn eller perceptionelle forstyrrelser belaster patienten hårdt, idet han eller hun skal bruge mange flere kræfter på at indhente og bearbejde visuelle informationer. Muskelskader på de ydre øjenmuskler og nakkemusklerne kræver efter opheling en omorganisering af styringssignalerne, for at opnå symmetrisk bevægelse. Dette giver (i det mindste midlertidigt) et samsynsproblem. Piskesmældskader er et helt kapitel for sig. Ved piskesmæld lider nakke og halsmuskler overlast i forskelligt omfang. Samtidig er nervevævet i hjernestammen særlig udsat, og på lige fod med hjernerystelse kan der være skader andre steder i hjernen. De nervekerner der er ansvarlige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det ved piskesmældsuheld udsatte område.
Beskadiges disse områder tabes en del af styringen til øjenmusklerne, og patienten vil hyppigt opleve dobbeltsyn, slør, nedsat koncentrationsevne, læsebesvær - og hovedpine. Det bør bemærkes at fuld visuel funktion kun genvindes, hvis man får træningsmæssig mulighed for at udvikle den på ny! De ramte bevægelsesmønstre er udviklet tidligt i barndommen på grundlag af barnets reflektoriske bevægelser og er en integreret del af dets samlede motoriske udvikling. Voksne kan ikke gennemgå den samme motoriske udvikling igen, og de kan ikke abstrahere fra de visuelle færdigheder de allerede har. Derfor er programmeret træning i et kontrolleret miljø den eneste mulighed for at opnå fuld funktion. Det kommer ikke igen af sig selv! Det er ret uhyggeligt at tænke på at nogle piskesmældspatienter nu efterlades som IP'ere - med potentiale til normal funktion!

Migræne er et andet problem, men nogle migrænepatienters anfald fremprovokeres af visuelle oplevelser. Hvis almindeligt forekommende visuelle opgaver (som fokusering mellem fjern og nær) kan fremprovokere migræneanfald, er det ofte muligt at øge tolerancen overfor disse faktorer, ved gennem træning at øge færdighederne og bevidstheden om hvor tæt man er på grænsen til det provokerede anfald. Man kan således lære at nå at stoppe aktiviteten og holde pause i tide.

Hvad gør vi ved hovedpinen
Stop skaden (- altså fjern årsagen), - og forebyg gentagelse! Skaden er relateret til de ydre forhold der optræder når et visuelt system konfronteres med en opgave der overstiger dets formåen. Derfor er arbejdsergonomien af afgørende betydning, ligesom man selv skal kende sin begrænsning. Nødvendige og veldisponerede pauser, den rigtige belysning og de optimale arbejdsbriller er også et must. De optimale arbejdsbriller er IKKE alders- eller synsskarphedsbetingede, men er den styrke der efter individuel udmåling giver den mest effektive visuelle funktion i arbejdssituationen. Dette kan meget vel være blot +0,25 for en skoleelev i 3. Klasse! Husk at mennesket ikke genetisk er udviklet til læsning. Anvendelsen af det rigtige værktøj er et vigtigt led i forebyggelsen. Man svejser jo heller ikke uden beskyttelsesbriller!

Følgende er et lille udpluk af de hjemmetræningsøvelser jeg normalt anvender som led i et træningsprogram. For alle gælder det at der ikke er tale om styrketræning, og kun i lille omfang om rutinefunktioner. Den altoverskyggende faktor er patientens egen evne til at mærke hvad hun eller han gør, mens øvelserne gøres. Senere vil denne evne danne grundlag for at udføre visuelle præstationer ubevidst, præcist og hurtigt.

1) Vejrtrækningsøvelse
Stå afslappet på balancebræt med hænderne ned langs siden. Træk vejret ind gennem næsen mens du løfter hovedet, pust ud gennem munden mens du sænker hagen ned mod brystkassen igen. Hold 3 sekunders pause i hver af yderstillingerne, og husk at trække vejret dybt ned i maven. Balancebrættets funktion er at hjælpe dig med en tydelig respons når du ikke har en jævn vægtfordeling på fødderne og følgelig ikke står afslappet. Målet er at kunne lave 10 vejrtrækninger uden svimmelhed. En afslappet attitude under træningen er en forudsætning for at mærke (og dermed lære) hvad du gør.

2) Øjenstræk/visuelle fiksationer
Stå på balancebrættet med lukkede øjne. Skift øjnene mellem de fire yderste positioner : Op, ned, højre og venstre. Skiftet skal være rytmisk, og rækkefølgen skal være den samme på samme træningsdag. Næste dag kan vælges en anden rækkefølge som så holdes den dag. Øvelsen træner fornemmelsen af blikretningen alene på proprioception (tilbagemelding fra strækfølere) fra øjenmusklerne. Træn 2 minutter

3) Fokusering
Stå afslappet på gulvet (uden balancebræt), 1½ m. fra et kort med forskellige str. bogstaver ophængt på væggen ca. i brysthøjde. Vælg en bogstavlinie du let kan se, og fokuser på denne i 5 sekunder med det højre øje, idet du holder din venstre hule hånd for det andet, så dine øjenvipper ikke generes ved blink. I højre hånd holder du et bogstavkort med små, netop læselige typer i alm. læseafstand. Efter de 5 sekunder skifter du blikket til det kort du holder i hånden, og fører det ind mod øjet til ca 12-15 cm. og holder det skarpt i 5 sekunder. Skift igen til vægkortet og gentag. Øvelsen laves 2 minutter for hvert øje. Mens du tilstræber skarpt syn straks efter blikskiftet. Øvelsen træner fokuseringsskiftet og bevidstheden om hvordan det føles at fokusere.

Det er muligt at lindre synsrelaterede hovedpiner på andre måder, men kun sjældent permanent, idet problemårsagen persisterer. Da synssanses ikke kan "holde øje" med sig selv, men godt kan bruges til at "se hvordan du sætter fødderne" er der ingen mulighed for selvkontrol før man har lært hvordan det føles når funktionerne gøres rigtigt. indtil det punkt har man behov for hjælpen.

Af Steen Aalberg, F.C.O.V.D., optometrist