At se

Synet - en livsproces
Synet er den mest dominerende proces i menneskets udvikling livet igennem. Behavioral optometry eller udviklings-optometri, er anvendelse af virkningsfulde metoder, til at fremme udviklingen af en effektiv synsproces, ved at kortlægge, træne og understøtte synets komponenter.

At se, er at uddrage mening og iværksætte sin handling på grundlag af lysbåren information. Når synet er effektivt, virker kroppens og øjnenes motorik præcist og velkoordineret, med et minimum af anstrengelse og energiforbrug.

Synet er menneskets største kilde til information om omgivelserne. Den massive neurologiske sammenhæng mellem synet, motorikken og resten af hjernen i øvrigt gør, at menneskets handlinger i høj grad afspejler dets visuelle formåen, hvorved den visuelle formåen også kommer til at afspejle dets handlinger.

Forskellig manipulation med lyset (eksempelvis brug af linser), vil derfor have indflydelse der rækker langt ud over simple optiske forhold. Manipulation med erfaringsgrundlaget for behandlingen af lysbåren information (som visuel træning), vil også drastisk ændre reaktionsmønstret i relation til informationen.

Forudseenhed, overblik, forestillingsevne og visualisering er udtryk, der bruges om måden hvorpå mennesket behersker sin verden. Der er ikke langt mellem syn og intelligens, men synsskarpheden har kun lille betydning i den sammenhæng!

Tlf. 70262744 eller 21201702 · E-mail: info@synspleje.dk
© www.reklamehuset.dk