Hvad er synsfejl - og hvordan opstår de?

Synsfejl er en fællesbetegnelse for forskellige uhensigtsmæssige måder at bruge sit syn på. Skelen, hvor øjnene ikke følges ad. Amblyopi, hvor det ene øje har nedsat syn. Langsynethed. Nærsynethed. Bygningsfejl. Fælles for disse og mange andre synsproblemer, er, at de sjældent skyldes anatomiske fejl i øjnene, men en uhensigtsmæssig udvikling af synsfunktionen. Født med gode øjne Lang de fleste fødes med sunde og raske øjene, og undersøger man en nyfødts øjne, kan man ikke forudsige hvilke synsfejl, der vil kunne opstå senere i livet. Der kan heller ikke i generne påvises spor, der underbygger teorien om arvelige synsfejl. Fra fødslen begynder man imidlertid at programmere hjernen, så man kan styre øjnene og forstå det sete. Man begynder at lære, hvad man skal gøre for at se, hvad det er, man ser - og hvordan man kan bruge synet til at styre ens færden. For at opnå et optimalt syn og dermed bedst muligt opfatte og forstå, hvad man ser og styre sin krop i al handling, er der en række ting, som man skal lære og programmere hjernen med. Hvis man som barn mangler stimulation i muskelkontrollens kritiske udviklingsperiode eller hvis man senere bliver hæmmet af sygdom, risikerer man let, at der opstår forkert koordination af øjenmusklerne.

Forkert koordination af øjenmusklerne kan ende med, at det ene øje drejes ind eller ud, og jo tidligere i livet det sker, desto mere udtalt bliver denne skelen. Derfor er der børn, der skeler konstant på det ene øje og måske har meget nedsat syn på dette øje. Der er tale om børn, som allerede tre-fire måneder gamle har fundet en forkert måde at koordinere øjenmusklerne på. Andre børn skeler skiftevis på venstre og højre øje, og de er begyndt at koordinere forkert typisk når de er mellem 9 og 18 måneder gamle. Endelig er der børn, der kun skeler, når de ikke bruger briller, og de kan være begyndt at koordinere forkert så sent som tre år efter fødslen. Skelen er altså sjældent en medfødt tilstand, men en programmeringsfejl, hvor barnet har lært sig en uhensigtsmæssig måde at bruge øjnene på.

Man skal også lære at stille skarpt. Ved hjælp af øjenmmusklerne kan øjet ændre styrke, men ved forkert koordination af øjenenes fokussystem kan der opstå permanent underfokuseering - lansynethed - eller permanent overfokusering - nærsynethed.

For lidt eller for meget
Øjenmusklerne skal - ligesom kroppens øvrige muskler - have en vis spænding for at fungere optimalt. Et øje med for svag muskelspænding udvikler langsynethed, et øje med for stærk spænding bliver nærsynet, og øjne med forskellig spænding fører til bygningsfejl. Et menneskes muskelspænding i både krop og øjne styres fra hjernen og er derfor afhængig af såvel udefra kommende påvirkninger som den måde, hvorpå det enkelte menneske reagerer på disse påvirkninger - altså af psyken. Det svarer til børn, der for eksempel kun sjældent bruger venstre hånd - og aldrig til noget, der kræver fin koordination. Det skyldes sjældent, at hånden fejler noget, men blot at barnet ikke har lært at bruge den effektivt.

Synsundersøgelsen
- meget mere end en synstest eller en synsprøve En synsundersøgelse er langt mere end blot at finde den brillestyrke, som klienten kan læse de mindste bogstaver med. Synet er en kompleks størrelse, der omfatter meget andet end at se skarpt.

Mange børn har for eksempel 100% syn, når de prøves på synstavlen, men har alligevel så store synsvanskeligheder, at de har problemer med at lære at læse. Optometrister, der arbejder med forebyggende og udviklende synspleje, skal foretage en meget omhyggelig synsundersøgelse for at kunne rådgive optimalt. Betegnelserne synstest, synsprøve og synsundersøgelse dækker over vidt forskellige områder, hvor omfanget af det, der bliver gjort, er meget forskelligt. Synsundersøgelsen består af en række selvstændige elementer, som tilsammen giver os en forståelse af, hvordan klienten bruger sit syn og sine øjne. Det at se er nemlig i høj grad noget, som man gør aktivt. Derfor undersøger vi, hvor hurtigt og præcist klienten styrer sine øjenmuskler og dermed øjnene. Samtidig finder vi ud af, hvor godt øjenene koordinerer og samarbejder i synsprocessen. Selvfølgelig undersøges det også, hvor godt hvert øje ser små bogstaver og med hvilken brillestyrke øjnene ser bedst - men der foretages også en række undersøgelser, der skal fortælle os, hvor fleksibel klienten er med sit syn, og hvor megen påvirkning der skal til, før øjnene trættes så meget, at det går ud over synsfunktionen.

Mange spørgsmål
Ved at sammenholde resultaterne, kan vi analysere os til, hvilken brille- eller kontaktlinsestyrke, der er den mest hensigtsmæssige. Det skal naturligvis sammenholdes med, hvad klienten skal bruge brillerne eller kontaktlinserne til. Hér spiller såvel arbejde og fritidsinteresser som generel sundhedstilstand og en mængde andre faktorer ind, og derfor vil vi stille mange spørgsmål, som klienten måske vil opleve som mere eller mindre relevante for en synsundersøgelse. For Iris-gruppens medlemmer er målsætningen med behandlingen at få klienterne til at se så effektivt som muligt - med mindst mulig afhængighed af briller og kontaktlinser. Vi ser det ikke som vores job at sælge briller eller kontaktlinser, men at sælge synspleje - forebyggende og udviklende for derigennem at optimere klientens syn. En synsundersøgelse hos Iris-gruppens medlemmer varer ofte en time. Det skyldes, at vi ønsker et indgående indblik i, hvordan klienten fungerer og derfor ikke blot interesserer os for, hvor små bogstaver vedkommende kan se.

Optometristen rådgiver
Hos Iris-gruppens medlemmer arbejder vi med forebyggende og udviklende synspleje, og derfor vil vi almindeligvis anbefale klienterne to eller tre løsninger. Det kan være briller, kontaktlinser, synstræning og forebyggende foranstalætninger eller henvis til for eksempel læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Og - naturligvis - også kombinationer af disse løsninger. Mange synsproblemer kan forebygges gennem foranstaltninger, som vi kan rådgive om efter en omhyggelig synsundersøgelse. Derfor anbefaler vi, at man regelmæssigt lader sit syn undersøge hos en optometrist, der arbejder med forebyggelse. Selv om man ser som en ørn og ikke føler problemer med sit syn, kan der være synsproblemer i anmarch. Tager man det i opløbet, kan det oftest afhjælpes med en beskeden indsats.

Hvad er årsagen?
Synsproblemer har langt fra altid symptomer, som man sætter i forbindelse med synet. Hovedpine, svimmelhed, transportsyge, manglende koncentration, dårlig boldkoordination ved sport, dårlig indlæringsevne, usikker adfærd i trafikken. Disse symptomer er - sammen med de mere indlysende som sløret syn, dobbeltsyn, øjentræthed, tørre og iriterede øjne - noget, der kan optræde ved utilstrækkelig synsfunktion. Vi fortæller efter en omhyggelig synsundersøgelse, hvordan klienten bedst forebygger synsproblemer og kommer til at fungere optilmalt med sit syn, uanset om vedkommende har brug for briller/kontaktlinser eller ej.