Hent denne artikel
Klik her for
at downloade artiklen, som PDF-fil () |
Synstræning for sport
"Sportssyn - den visuelle fordel"
I sport spiller dit syn hovedrollen. Koordination, koncentration, balance og nøjagtighed er bare nogle få af de synsevner du bruger når du dyrker sport. Synet afgør om du rammer, når du slår efter bolden. Synet bestemmer dine badmintonresultater, fuldførelsen af dine afleveringer og dit overblik over enhver situation din sport byder på. Begrebet "syn" og det voksende "sportssyns" område omhandler mere end blot normal synsskarphed, briller eller kontaktlinser. Synet involverer hårfin og effektiv forbindelse mellem din hjerne, dine muskler og dine øjne.
Når du dyrker sport, træner du rimeligvis din iltomsætning, udholdenhed, styrke, muskelspænstighed og/eller smidighed. Men fra optometristens synspunkt, bør du også træne dit syn. Dit synssystems udholdenhed, smidighed og finindstilling sætter grænsen for din præstation. Med andre ord, ”Du bliver ikke bedre end det dit syn giver mulighed for”
Synets vigtige rolle i sportspræstationer
Selv hvis du allerede bruger de bedst tænkelige briller eller kontaktlinser, kan du forbedre dit syn. Evnen til at omsætte visuel information hurtigt og effektivt til handling er ikke medfødt. Denne evne udvikles fra fødslen og læres hovedsagelig under leg medens du vokser op. Hvis nogle evner ikke er i top, tvinges du ubevidst til at kompensere herfor, og svage punkter kan opstå i dit spil. Disse svage punkter er tydelige for din modstander, som afhængigt af konkurrenceniveauet kan spille på dem/benytte sig af dem. Synsproblemer medfører næsten altid nedsat reaktionshastighed og problemer med varig og konstant præstation.
Sport stiller særlige krav til
dine synsfærdigheder, især på de følgende:
- Dynamisk synsskarphed - som tillader dig at se genstande
klart mens de er i bevægelse
- Tracking - evnen til at holde øjnene på bolden lige meget
hvor
hurtigt den flyver
- Fokusering - skifte fokus hurtigt og korrekt fra en afstand til en anden
- Perifert syn - at se mennesker og genstande ud af øjenkrogen medens din koncentration og dit blik er rettet mod et andet sted
- Samsyn med smidig og udholdende øjenmotorik - evnen til at få begge øjne til at blive ved med at arbejde sammen, selv ved høj hastighed og fysisk stressfulde situationer
- Dybdeopfattelse - hurtig og korrekt bedømmelse af
genstandes afstand og hastighed
- Visualisering - Simulering af hændelser med dit "indre øje" eller fantasi. Undersøgelser viser, at når du visualiserer dig selv i gang med en bestemt aktivitet, kan hjernen ikke kende forskel på om du visualiserer eller virkelig udfører aktiviteten. Visualisering kan i nogen grad supplere og/eller erstatte den fysiske træning. I en undersøgelse fandt man, at en gruppe professionelle basketballspillere forbedrede deres frikast gennemsnit med 23% efter et 20 dages visualiseringsprogram. Visualisering kan forstærke din selvtillid og hjælpe til større fokus på dine atletiske mål. Du kan også mindske dit tab af ydeevne under en skadeperiode eller anden pause i den aktive udøvelse.
Gener ved synsproblemer
De følgende er nogle få af de gener du eller kan opleve, hvis du har et synsproblem som berører dine sportspræstationer:
- Hovedpine
- Præstationer, der ikke svarer til dit potentiale
- Du har briller, men bruger dem ikke ved sport
- Dårlig øje-hånd koordination
- Præstationen forringes i situationer med meget stress
- Lille eller ingen fremgang med din træning
- Du laver for mange fejl
- Usammenhængende præstationer
- Bedre præstationer til den ene side eller en retning end den anden
- Du undgår visse aktivitetstyper eller bliver frustreret når du deltager
- Du bliver hurtigt træt
Synsplejeklinikken kan være din partner, hvis du vil rette op på synsproblemer, eller hvis du vil sikre dig udnyttelse af dit eget
potentiale. Kontakt os for individuel udredning.
Jernbanegade 16,1
6400 Sønderborg
Telefon 70 26 27 44
Mail: steenaal@synepleje.dk
|