Minikursus i
syn og indlæring

Hvad er Behavioral optometry?
Optometri betyder egentlig bare øjenmåling.
Behavioral Optometry er en udvidelse af optometri, hvor måling af øjet kun udgør den mindste del, og det egentlige formål er at skaffe overblik over den totale synsfunktion, med henblik på at frembrinnge den individuelle vej til optimal funktion.

Hvad er syn
En gennemgang af synssansen som totalfunktion. Syn eller "Syn" / (Engelsk) Sight eller "Vision" en væsentlig forskel. Den traditionelle opfattelse af synet, og almindelige "Synsfejl" hvor synsskarpheden er vægtet som den mest betydende faktor, kommer alvorligt til kort når synets kompleksitet og komponenter tages i ed. Begreberne "Centrering" "Identifikation" "Tyngdekraft" og "Kommunikation" er nøgleord hvoraf "syn" udspringer.

Synets neurologi
De grundlæggende biologiske faktorer for synets funktion. Øjet som sensor, synsnerven som ledningsbundt og hjernen som behandler informationerne. Hvordan sansecellerne og nervesystemet er forbundet i et to-vejs kommunikationssystem, og hvordan dette system håndterer vores synsinformationer til brug for hele organismen og dens bevægeapparat.

Refleksernes betydning for visuel udvikling
De medfødte reflekser sikrer den første ensartede gentagne motoriske aktivitet som giver et barn mulighed for at lære sin egen krop at kende. De er det første erfaringsgrundlag for udvikling af motoriske færdigheder. Et sundt og veludviklet motorisk fundament er en betingelse for at opnå gode visuelle færdigheder.

Du har et sensorisk-motorisk feed-back system
Proprioceptorsystemet føder hjernen med signaler, dels fra skeletmuskulaturen og dels fra ledfladerne. Informationerne handler om kroppens position og de enkelte lemmers funktionsniveau i det givne øjeblik. Man er mest åben for indlæring og "sansning" i en god posture når proprioceptorsystemet har et lille info-flow. Hvordan dårlig visuel orientering saboterer indlæringsmulighederne.

Synets motorik - og sensomotorisk syn
Øjet bevæges ved hjælp af de 6 små ydre øjenmuskler i et ret kompliceret bevægesystem. Systemet er afhængig af at man har kontrol over resten af skeletmuskulaturen for at opnå optimal funktion, idet øjnene jo sidder i hovedet som sidder på ... osv.
Øjenmusklerne har den største nerveforsyning af alle vore muskelgrupperr og kan derfor bevæges utroligt præcist. Allerede i 6 måneders alderen må lejlighedsvis "misalignment" eller skelen ikke længere accepterers og i 6års alderen bør barnet have god kontrol over øjnenes følgebevægelser i alle retninger. At udvikle disse færdigheder er en opgave der kræver visuel - motorisk aktivitet og leg helt fra fødslen. Feed-back fra øjenmusklerne benyttes til at retningsbestemme objekter og til positionering og styring af f.eks. hovedbevægelse.

Centralt og perifert syn
Det centrale syn kan kun delvis måles på visus. Centrealsynet er i høj grad koblet til bevidstheden, og udvikles i takt med denne. Centrealsynet er stærkt afhængig af barnets konceptdatabase, hvorfor manglende genkendelse af objekter kan tolkes fejlagtigt som en synsnedsættelse.
Det perifere syn er kun delvis målbart på synsfeltet. Det ambiente eller perifere syn fungerer hovedsaglig udenfor bevidstheden og håndterer orientering i forhold til omgivelserne herunder balancen. Denne del af synet har ekstrem stor betydning for opnåelse af stor læsehastighed, og for reaktioner på omgivelsernes momenter. Det har også stor betydning i forbindelse med udvikling af nærsynethed.

Syn og indlæring.
Synet er som den største informationskilde en hovedhjørnesten i indlæring, både læsning, skrivning, stavning, regning, matematik og geometri. Det er umuligt at forestille sig en aktivitet hvor synet ikke er involveret. I læsealderen er der en del synsfærdigheder påkrævet for at kunne formidle informationerne optimalt.
Relateret til identifikation er akkomodation eller fokusering på objektafstanden nødvendig.
Relateret til "centering" behøves konvergens og kinestetisk feed-back fra øjenmusklerne.
Vi har behov for at klarlægge flere funktioner og elementer som fixation, tracking, akkomodation, synsskarphed både på nær og fjern, "RGR", stereoopsis samt perifert syn, balanceevne og øje/hånd koordination.

Der er også nogle synsfærdigheder der lever i ubemærkethed
Formgenkendelse: Kan du genkende en form blandt andre
Visuel hukommelse: Kan du huske en form og vælge den blandt andre
Visuelle rumlige relationer: Kan du forstå en figurs placering eller afvigelse qva dens position
Formkonstans: Kan du genkende en form blandt andre selv om den måske er større eller mindre eller har en anden farve? (egenskaber)
Visuel sekventiel hukommelse: Kan du huske rækkefølgen af bestemte objekter og evt. danne logiske grupperinger (uden auditiv støtte)
Visuel figur / baggrund: Kan du skelne en figur fra dens baggrund?
Visuel sammenfatning eller helhedsdannelse: Kan du generere resten af et ufuldstændigt billede på grundlag af din egen visuelle konceptbase?

Indlæring bør på alle alderstrin være med motivation og udfordring. Hvis dette skal tilgodeses må vi skaffe overblik over barnets øjeblikkelige udviklingstrin. Før der tages fat på abstrakte og symbolrepræsenterede problemer som læsning og skrivning, behøver barnet sin egen struktur og kropsbevidsthed som basis. Det skal være i besiddelse af en "database" der indeholder de nødvendige erfaringer til at bære det næste lag i indlæringen.

Læsning kræver viden om det beskrevne,- objekt koncept, og den grafiske repræsentation, nemlig bogstaver, samt det tilhørende navn i lyd. Spædbørn lærer også at læse, bare på et andet niveau - de læser ansigtsudtryk og kropssprog og kobler sprog på objekter. Stavning er dybt afhængig visuel hukommelse. For at opnå fart og sikkerhed kræves frigørelse fra den auditive del.

Værdien af et +glas
Visuel effektivitet og hygiejne, og hvordan små styrker eller bifokale glas kan have dramatisk effekt på koncentrationsevnen, uden at påvirke synsskarpheden.

Syn og intelligens
Sammenhænge mellem visuelle evner og intelligens.
Det er ikke en betingelse for at være intelligent at man kan se, men det er en betingelse at man kan benytte visuelle færdigheder til problemløsning og orienteringsformål. Simulering af handlinger og visuel hukommelse samt planlægning af bevægelser er vigtige komponenter heri. udvikling gennem tidlig stimulation af nervesystemet er essentielt.

Ernæring og syn
Ernæring er en ikke uvæsentlig faktor i synssammenhænge. Dårlig ernæring kan forårsage forringede visuelle evner og være årsag til passivitet , hyperaktivitet (for stort sukkerindtag), nedsat koncentrationsevne, nedsat indlæringsevne og nærsynethed. Da nærsynethed i en størrelsesorden på mere end -4 i stor grad følges af øjensygdomme og nethindeproblemer, er der al mulig grund til at forebygge dens udvikling. En grov generalisering ude i verden siger: "Ingen skoler - Ingen nærsynede!"

Skader der forårsager synsproblemer
Piskesmældslæsioner, hjernerystelser, muskelskader i ryg og nakke og negativt stress påvirker vores synsfunktion. Desværre er det ikke altid at synsproblemet relateres til skadesårsagen, som regel fordi der kan gå lang tid før synsproblemet erkendes. Hvis vores synsfuktion forringes på grund af en skade, vil den sjældent nå sin tidligere status uden hjælp og træning.

Instruktør:
Steen Aalberg, F.C.O.V.D. optometrist
Haraldsdalvej 17 · DK-6330 Padborg
Tel.: +45 74672744 eller privat +45 74673343 · Fax 74672721
E-mail: steenaal@ksi-int.dk

I Københavnsområdet:
Steen Saust, F.C.O.V.D., optometrist
Byvangen 14 · 3550 Slangerup
Tel.: +45 70209998 eller +45 40199660
E-mail: steen-saust@ksi-int.dk