Generelt
Kursus i Neurooptometrisk træning og rehabilitering 2021-2022
Informationerne om tid sted dato og pris på de sidste moduler kommer i takt med at planlægningen falder på plads. Der kan efterfølgende blive tilretninger afhængig af forelæsere og praktiske hensyn til både deltagere og logistik.
Kurset består af ialt 6 moduler på sammenlagt 250 lektioner, hvormed det er tilpasset kravet for specialer i andre sundhedsuddannelser. Selvom modulerne 1 og 2 kan tages alene, udgør kurset et samlet hele, og er designet til at ruste deltageren til at varetage hele spektret af synstrænings- og rehabiliteringsopgaver i neurooptometrisk regi. Modul 1 og 2 afsluttes med test, mens hele kursusrækken afsluttes med eksamen, som består i mundtligt forsvar af en case eller et litteraturstudie.
Kurset er sammensat på grundlag af det tidligere MSc program fra KSI. Modulerne følger logisk synsudviklingen, således at alle optometrister vil have glæde af modul 1 og modul 2, som kan tages enkeltstående, (ideelt i den nævnte rækkefølge). Modul 3 bygger på de foregående og er første trin mod træningsarbejdet med vægt på de teoretiske principper, modul 4 er amblyopi/skelebehandling efter de nyeste principper om ideelle forhold for binokulær udvikling. Modul 5 indeholder teori, udnyttelse af læringselementer og tests som er særlig relevante for udvikling, læring og læsning, og også for arbejde med udviklingshæmmede. Modul 6 omhandler neurooptometrisk rehabilitering og forudsætter deltagelse på alle de foregående moduler.
Modul 1
Modul 1, Barnets syn og synsudvikling 0-6 år.
Henvender sig til alle optometrister, der arbejder med, og leverer briller eller synshjælpemidler til børn. (Dette modul kan tages enkeltstående).
Varighed 4 dage og 3 online sessioner, ialt (42,5 lektioner)
Forudsætninger: Optometristuddannelse
Læse/selvstudiekrav: Minimum 8 timer
Pris: 17.600 kr.
Dato: 2021
21 september 2021 online lektioner 9.00-11.45
27 september 2021 kl. 10.00 til 30 september kl. 16.00
Sted: Synsplejeklinikken, Møllebakken 1, 6400 Sønderborg
Eksempler fra indholdet:
Synets tidlige udvikling og biologi. Relevante undersøgelsesmetoder for de forskellige alders- og udviklingstrin samt strategier til at støtte synsudviklingen, herunder forælderrådgivning. Forebyggelse og optometriske behandlingsmuligheder, også i relation til skelen og amblyopi. Overblik over komplikationer ved forskellige kendte traditionelt anvendte kompensatoriske løsninger i børnegruppen.
Modul 2
Modul 2, Det helhedsorienterede optometriske koncept
Henvender sig til alle optometrister, der ønsker at maksimere udnyttelsen af tilgængelige optiske løsninger ud over traditionel kompensation (Dette modul kan tages enkeltstående).
Varighed 3 dage plus 3 online sessions (39 lektioner)
Forudsætninger: Optometristuddannelse (og modul 1 en absolut fordel)
Læse/selvstudiekrav: Minimum 12 timer
Pris 15.900 kr.
Dato: 2021
17 november online lektioner 9.00-11.45
22 november kl. 10.00 til 24 november kl. 16.00
Sted: Synsplejeklinikken, Møllebakken 1, 6400 Sønderborg
Eksempler fra indholdet:
Visuel neurologi, definition af syn, Skeffingtons model, binokularitet, synsanalyse - patientens hidtidige udvikling og prognose, myopi og progressionstegn, hyperopi og buffere, vanemønstre eller “embeddedness”, Kraskins lens power in action, stress, formålsrelevant styrketildeling.
Modul 3
Modul 3, Binokulært syn 1, undersøgelse, evaluering og træning
Varighed 4 dage plus 5 online sessions (45,5 lektioner)
Forudsætninger: Optometristuddannelse samt modulerne 1 og 2
Læse/selvstudiekrav: Minimum 12 timer
Pris: 18.900 kr.
Dato: 2021
6 december online lektioner 9.00-11.30
15 december online lektioner 9.00-11.30
3 januar kl. 10.00 til 6 januar kl. 16.00
Sted: Synsplejeklinikken, Møllebakken 1, 6400 Sønderborg
Eksempler fra indholdet:
Retinoskopi, dynamisk retinoskopi, Kraskin Vision Training in action, træningsprincipper og procedurer. krop-mind-synskontrol, JND-begrebet, The law of diminishing return appliceret på træning
Modul 4
Modul 4, Binokulært syn 2, skelen og amblyopi
Varighed 3 dage plus 2 online sessions (32 lektioner)
Forudsætninger: Optometristuddannelse samt modulerne 1, 2 og 3
Læse/selvstudiekrav: Minimum 9 timer
Pris: 14.600 kr.
Dato: 2021
17. januar online 2 lektioner 09.00-10.45
31. januar kl. 10.15 - 2. februar kl. 16.00
Sted: Privatsyn's klinik Rødovre
Eksempler fra indholdet:
Undersøgelsesmetodik og træning, styrketildeling i skelebehandlingsforløb, funktionel amblyopi vs neural skade, skeletyper, udviklingsforløb, forskellen mellem traditionelle behandlinger og funktionel/udviklingsmæssig problemtilgang, opsætning og gennemførelse af træningsforløb inkl. individuel tilretning af træningsmaterialer i relation til patientens behov.
Modul 5
Modul 5, Binokulært syn 3, syn, læring og læsning
Varighed 3 dage plus 2 online sessions (30,5 lektioner)
Forudsætninger: Optometristuddannelse samt modul 1, 2 og 3
Læse/selvstudiekrav: Minimum 6 timer
Pris: 14.200 kr.
Dato:
5 april online 2 lektioner, kl. 09.00 - 10.45
25. april kl. 10.15 - 27. april kl. 16.00
Sted: Privatsyn's klinik Rødovre
Eksempler fra indholdet:
Undersøgelser særligt relaterede til læse og læreproblemer, træning af færdigheder, syn og mental udvikling, sammenfletning af læring og synstræning, teorier fra Piaget, Wachs & Furth, Montesorri
Modul 6
Modul 6, Neurooptometrisk rehabilitering ved hjerneskader (erhvervede hjerneskader og concussion)
Varighed 5 dage plus 4 online sessioner (60,5 lektioner) plus afsluttende eksamen (fremmøde alt. online)
Forudsætninger: Optometristuddannelse samt alle forudgående moduler
Læse/selvstudiekrav: Minimum 20 timer samt opgaveskrivning, (vejledning online)
Pris: 24.800 kr.
Dato:
10. maj, online 4 lektioner kl. 09.00 - 12.45
16. maj kl. 10.15 til 20. maj kl. 16.00
Sted: Privatsyn's klinik Rødovre
Eksempler fra indholdet:
Hjernen, udvidet visuel neurologi, øjenmotorik, skader, forskelle og konsekvenser, synsfelt, binokularitet, kommunikation, programmering af relevant undersøgelse, træning og faldgruber, tværfagligt samarbejde.
Eksamen
Eksamen,
skriftlig opgave som case eller litteraturstudie. Opgaven indsendes til vurdering og forsvares mundtligt online eller on-site, Eksamensdatoer kan være individuelle. Deadline på indsendelse efter sidste undervisning er 6 uger. Vejledning kan ske fra opgavevalg i kursusforløbet og indtil aflevering.